INSPIRATIONSDAGE I NOVEMBER

– et “YOGA & OLIE” retreat på Samsø

I samarbejde med Louise Juhl Hildebrandt

Tirsdag d. 24. til torsdag d. 26. november 2026

Vi vil gerne invitere dig med på yogaretreat. Det bliver et retreat med yoga, god tid, natur, ro og lækker mad i hyggelige, hjemlige rammer på Samsø. Alle kan være med uanset tidligere erfaringer med yoga.

Vi skaber dage med kærlighed til, dyb forståelse og begejstring for alt, hvad livet indeholder af glæde, alvor, lethed og udfordring. Formålet er at opleve, hvordan vi selv kan påvirke vores system til mere glæde, balance og fokus. Vi skal samles om bålet. Vi skal fordybe os i yoga, natur, samtale, essentielle olier, samvær og i vores egen indre verden.

Sammen skaber vi et rum for lys og samvær midt i efterårsmørket. Vi skruer op for vores indre varme og rummelighed ved at lave yoga, meditere og fordybe os i naturen. Dage, der kan blive dit lille frirum, hvor du bare kan flyde med og være. Det er vores ønske, at du på retreatet kommer i kontakt med dine indre styrker, din indre ro og din livsglæde.

Vores ønske er, at du vil opleve, hvordan du selv kan skabe rum til lys og nærvær, gennem yogaens mange lag. Og at du kan tage disse oplevelser med dig hjem. Der bliver tid til at være alene. Og tid til at være sammen med andre, når vi skaber rummet for fællesskabet.

Der står 5 værelser klar til at huse os. De kan bookes som dobbeltværelse eller eneværelse. Det betyder, at hvis du gerne vil sikre dig et eneværelse, skal du være hurtig med din tilmelding. Du kan reservere en af pladserne ved at sende en mail til yoga@zannekilden.dk.

Hvorfor retreat?

  • At tage på retreat, fordi vi lever i en verden med høj hastighed
  • At lave yoga, fordi det giver kropsbevidsthed, bevægelse og ro på nervesystemet
  • At bruge essentielle olier, fordi det bringer glæde, balance og fokus
  • At bruge terapi, fordi vi let kan guides til nye perspektiver og fine AHA indsigter
  • At være i efterårets natur, fordi vi her mærker, at vi er en del af noget større og at vi hører til
  • At skrue ned for ydre stimuli, fordi vi så kan skrue op for nærende kost, søvn, luft, krop, sind og ånd

Om Louise og Zanne

Det er fjerde gang vi afholder retreat sammen. Vi har udviklet vores venskab og samarbejde igennem flere år. Mødet opstod omkring yogaen, men er siden udvidet til blandt andet fællesskabet omkring de essentielle olier. Vi har ud over vores tidligere retreats også skabt og afholdt utallige events med “yoga og olier”.

Zanne:

Jeg er yogalærer og indehaver af yogastudiet Zanne Kilden Yoga på Aarhus Ø. Jeg er tidligere skolelærer. Jeg har desuden været lærer på en yogalæreruddannelse samt afholdt kurser i børneyoga for lærere og pædagoger. Jeg lever og bor sammen med min mand og vores tre børn. Jeg bestræber mig på at undervise i yoga på en uhøjtidelig og autentisk måde. Yogaen kan i min verden hjælpe os fra hovedet og ned i kroppen. Yogaen er et præstationsfrit rum, hvor vi opdager vores egne mønstre og bliver en lille smule klogere på os selv. Se mere på www.zannekilden.dk

Louise:

Jeg er psykoterapuet og tidligere fysioterapuet. Jeg lever og bor sammen med min mand. Vi har to børn, som begge er flyttet hjemmefra. Jeg mødte Essentiel Integrativ Psykoterapi for mange år siden og det blev livsforandrende. I dag har jeg egen praksis på Aarhus Ø. Terapi er i min verden simpelt og meningsfyldt. Det er en metode til nye perspektiver og indsigt. Terapiformen tager udgangspunkt i en helt naturlig proces, hvor vi ‘kodes’ tilbage til, at hjerne og krop samarbejder. Ofte flytter vi os forenklet sagt fra krop til hoved, når vi vokser op. Ved hjælp af enkle processer, kan vi guides tilbage og hjem til at mærke os selv i ro, styrke, klarhed og kærlighed. Se mere på facebook og instagram @louisejuhlh.

Om stedet:

Retreatet finder sted på Samsø, på en gammel charmerende gård. Et hjemligt sted, der til dagligt fungerer som et stort og samlende familiesommerhus. Gården er omgivet af marker og der er kig til havet.

Måltiderne tilberedes så vidt muligt af lokale, økologiske, vegetariske og friske råvarer. Køkkenet er placeret i hjertet af huset, så vi forestiller os, at vi helt naturligt hjælpes ad med nogle af tilberedelserne.

Program:

Tirsdag
18.00-18.30

  • Ankomst og indtjekning

18.30

  • Velkomst
  • Aftensmad
  • Yoga

Onsdag
07.30

  • Yoga
  • Morgenmad
  • Fordybelse i naturen

13.00

  • Frokost
  • Fordybelse i naturen
  • Yoga

18.00

  • Aftensmad
  • Yoga

Torsdag
07.30

  • Yoga
  • Morgenmad
  • Afrunding i yogarummet

11.30-12.00

  • Farvel og tak for denne gang

Pris:

Privatperson: 3.000 kr. inkl. moms for dobbeltværelse. Ønsker du eneværelse, er der en ekstra pris på 1.500 kr.
Virksomhed: 4.000 kr. inkl. moms for dobbeltværelse. Ønsker du eneværelse, er der en ekstra pris på 2.000 kr. inkl. moms.
Tilmelding sker ved at sende en mail til yoga@zannekilden.dk.

Praktisk:

  • Du står selv for færgebooking og transport til stedet. Færge fra Jylland www.tilsamsoe.dk. Færge fra Sjælland www.samsoelinjen.dk. Der kan bestilles en telebus til transport fra færgen til gården
  • Tag behageligt tøj med til at bevæge dig i indendørs
  • Tag praktisk tøj med til at være ude uanset vejret
  • Tag evt. badetøj og badehåndklæde med
  • Tag sengelinned og håndklæder med
  • Tag en yogamåtte og et tæppe med. Hvis du har øjenpude, yogapølle, klodser, bånd og pude, så tag også det med. Har du ikke dette grej, så hjælper vi gerne med en løsning
Scroll to Top